Min gevinst ved coronaen. | Zoneportalen

Min gevinst ved coronaen.

Created on Fredag, 28 aug 2020 11:48:55
Jeg ved ikke med jer, men jeg har fået noget positivt ud af coranaen, som jeg er rigtig taknemmelig for.
Før coronaen var mine arbejdsdage meget lange, og jeg elskede det. Men jeg var begyndt at skæve misundelig til folk, der trænede. Når arbejdsdagen var slut for mit vedkommende, var der bare så meget, jeg skulle nå, og var der en dag, jeg havde god tid, ville jeg gerne, at det kom min søde hund til gavn, så tiden blev brugt på en længere gåtur.
Alt ændrede sig, da vi pludselig blev tvangslukket, og som dagene gik, tænkte jeg mere og mere over, hvordan jeg ønskede, at få det bedste ud af de dage.
Da jeg snublede over en online træningsplan, hoppede jeg på, for jeg var ærligt talt så træt af ikke at være stærkere i min egen krop.
Træningen viste det da også tydeligt, for bare de 5 minutters opvarmning var alt rigeligt.
Nu har jeg været i gang i ca 18 uger, og jeg fortsætter troligt. Det er ikke, fordi det tager så lang tid, når man først er kommet ind i rutinen, og det er heller ikke sådan, at jeg ikke stadig kan blive meget stærkere. Men jeg kan mærke en forskel, og det er da fedt.
Det kan godt være, at kroppen kun er et redskab. Vi skal bare huske, at det er et super vigtigt redskab. Vi skal lytte til den og passe på den for selv at få et godt liv. Vi skal sætte tid af til pleje af kroppen og gerne på mange forskellige måder. Det vinder vi så meget på Det er en gevinst for både sjæl og krop.

Kontakt os

Zoneportalen

Om Zoneportalen

Jeg er uddannet farmakonom med en bachelorgrad i farmaci, men på et tidspunkt ændredes mit liv og min retning sig, og jeg gik derefter dybere ind i den alternative verden.  
Jeg startede med at læse zoneterapi, dernæst massør og sideløbende med begge tog jeg flere healeruddannelser. Det, jeg tilbyder, er derfor et  bredt og kvalitativt behandlingstilbud, der giver mine klienter de mest optimale behandlings betingelser.

Mit kald og min store glæde er at behandle.