I forgårs kom en af mine klienter til massage. Som sædvanlig spørger jeg om, hvordan han har det. "Pragtfuldt" svarer han.
Der findes fantastiske ord at blive mødt med. Godt, fint, bedre, færre smerter. Men med ordet pragtfuldt er man slet ikke i tvivl. Han havde det helt sikkert godt.
Hans problem havde været smerter i lænden. Han havde været meget overvægtig og havde tabt 50 kg. Selv om han elskede sport og trænede meget havde hans muskler været helt spændt op.
Som sædvanlig havde jeg tænkt rundt om problemet og fået løsnet hans muskler som specielt dybt i haserne var spændte.
Muskler samarbejder og påvirker hinanden. Derfor er det sjældent at man kan nøjes med kun at se på symptomet.
Det gør det sjovt at være behandler. :)